Desværre havde jeg ikke mulighed for at deltage i ODIS – Offentlige Data I Spil – 4. februar (skamfuldt… jeg har det ikke godt med det), men følger naturligvis debatten. ODIS-initiativet fra IT- og Telestyrelsen er et vigtigt og aktuelt initiativ, som man ikke kan rose nok – og belyser på mange måder udfordringerne i Danmark. Hvilket vist også var idéen.
På Version2 beskrives vinder-idéerne i ODIS’ idé-konkurrence. Når det nødvendigt at udskrive en idé-konkurrence om visualisering og mash-ups, så viser det netop, at Danmark er bagud på datafronten, og det er måske den vigtigste erkendelse, som konkurrencen har fostret. Groft sagt: Idéen om en toilet-applikation er sig selv intet værd, mens besværet med at få fat i data fortæller en vigtig historie:
I artiklen på Version2 beskrives, hvordan ophavskvinden til vinderidéen ikke kunne få udleveret information om, hvor offentlige toiletter i København findes. Om Københavns Kommune har følt, at offentlige toiletter er et muligt terror-mål, eller hvad grunden nu har været, oplyses ikke – men åbenbart føler myndighederne et meget stort ejerskab over selv de mest trivielle data. Denne holdning skal ændres, hvad ODIS har gjort sit for.
At belønne idéer i sig selv er godt, men ingen løsning. En idé er netop blot en idé, og den kræver politik, ressourcer og argumentation for at blive til en reel løsning. Og lige pludselig står vi med et klassisk, offentligt IT-projekt med al hvad deraf følger af omkostninger, agendaer og – af og til – skandaler.
Reel innovation og værdiskabende applikationer og mash-ups opstår som resultat af en bottom-up-proces, der starter med data. Idéen fostres af de tilgængelige data og omkostninger er lave fordi data allerede er der og ikke kræver integrationer og samarbejde mellem myndigheder.
Problemet er, i mine øjne, at ønsket om frigivelse af data ikke kommer fra toppen. Gode kræfter i IT- og Telestyrelsen gør hvad de kan, men vi skal højere op. USA rykkede hurtigt og pludseligt, da præsidenten himself dekreterede fri adgang til data og smed ressourcer efter projektet. Vi har brug for at ministre udsteder disse dekreter uden at kende idéerne og uden at efterspørge en cost-benefit-analyse eller en garanti for succes. Og uden at bestemme, hvad det endelige produkt kan eller gør.
Det starter med data. Og det starter med en lodret ordre ovenfra om at åbne op.
Jeg var også med på ODIS. En af de store pointer fra dagen, synes jeg, handlede om hønen og ægget eller som det kom til udryk på dagen – hvad kommer først – data eller demo?
Politikere skal have en god historie og frie data i sig selv er ikke en god historie. En demo er derimod en god historie som kan sætte et langt mere konkret og borgernært argument for og perspektiv på data.
Derfor er det nok snarere en dobbelt bottum-up øvelse der skal i gang. Først skal vi have de gode historier (nedefra), så kan politikerne kræve åbne data (oppefra) og først herefter “starter det med data”.
Det er en rigtig god pointe, Thomas. Vi må håbe på, at gode eksempler fra ind- og udland kan hjælpe politikerne til at se lyset.