Mens (vi) andre snakker gør DSB. dsblabs.dk slog i går dørene op for en strøm af data fra DSBs drift. Indtil videre står menuen på et api, der serverer afgangstider direkte fra etatens allerhelligste datakilder.
At DSB bliver én af de første (semi-)offentlige institutioner, der giver adgang til data kommer egentlig lidt bag på mig – men så meget mere respekt til banerne.
Det er modigt, det er rigtigt og man kan kun håbe, at initiativet vil blomstre og blive taget godt i mod derude bland masherne, designerne og udviklerne.
Repræsentanter fra WhiteHouse.gov annoncerede i går, at de åbner op for kildekoden til bestemte moduler i den Drupal-platform (et open-source CMS), websitet kører på. Det er endnu et skridt i retning af øget transparens og åbenhed i den amerikanske statsadministration.
Detaljer omkring de enkelte moduler kan læses på mashable.com
Tim Berners-Lee (altså ham, der opfandt www – udover Al Gore, selvfølgelig) har anbefalet den britiske regering at åbne for offentlige data. Det har man lyttet til, og i januar slog man dørene op for data.gov.uk efter et stykke tid i lukket beta. Her udviklere og designere kan tilgå data fra et væld af kilder.
Læg mærke til kronen og taglinen “HM Government” – der er ikke meget græsrod over englændernes approach.
Nyd denne visualisering af trafik-flows over hele England. Kvaliteten af vidoen er lidt håndholdt, men det er smukt lavet og viser potentialet i fri data.
Jesse Thomas – designer fra Washington DC – har kreeret en smuk infographic-video: State of the Internet, som på pædagogisk vis iscenesætter tal og forhold omkring brugen af nettet. Et godt eksempel på, hvordan ellers kedelige tal kan gøres levende med visualisering.
Vi vender – igen – øjnene mod vest, hvor Obamas vision om et mere transparent USA med lov i hånd driver en tvangsåbning af føderale databaser.
Data.gov tilbyder rå data i store mængder om en hel del. Og målet er, at banken skal give adgang til data fra alle føderale kilder. Og det giver borgere og journalister med flair for visualisering og databehandling fantastiske muligheder. Der er f.eks. ingen politisk agenda, der kan styre, om en borger vælge at krydse geografiske data om sygdom og dødsfald med geografiske data om udledning af giftstoffer.
Visionen er flot og kunne være et mål for Den Digitale Taskforce hos Finansministeriet. Hellere åbne data, end flere offentlige portaler med uklar agenda. Lån gerne fra data.gov’s tekst
A primary goal of Data.gov is to improve access to Federal data and expand creative use of those data beyond the walls of government by encouraging innovative ideas (e.g., web applications). Data.gov strives to make government more transparent and is committed to creating an unprecedented level of openness in Government. The openness derived from Data.gov will strengthen our Nation’s democracy and promote efficiency and effectiveness in Government.
Bystyret i Washington DC mener, at borgerne har ret til at, hvordan deres politikere klarer sig. Derfor har man lanceret Track DC, der visualiserer data fra alle departments i statens styre.
Her findes et dashboard for hvert enkelt kontor: Er man på budget? Overholder man kvalitetsmålene – kort sagt: Leverer man varen?
En glimrende idé som kan adapteres af kommuner, regioner og ministerier i Danmark. Ofte vil data, som eksemplet fra Department of Transportation her til højre, vise, at man faktisk, for det meste, er on track. Data kan således fortælle en positiv historie, hvor pressen typisk kun vil fortælle den negative. Ved at levere fakta direkte til borgerne kan politikerne undgå journalistens vinkling og oppositionens spin.
Data kan også fortælle borgerne, hvorfor det kan være svært at nå målene, hvis budgetterne ikke er til det.
Hvis kommuner, regioner og styrelser ikke ønsker at servere dashboards, så kan man vælge blot at frigive kvalitets- og budgetdata, så skal vi andre nok visualisere dem.
iStrategyLabs stod overfor at skulle vælge mellem to veje:
’The Old Way’ – Web 1.0
Bruge et par millioner dollars over et par år på at udvikle et halvdårligt produkt.
’The New Way’ – Web 2.0
Åbent API (datakilde) + teknisk talent blandt borgere + belønning af borgere = ?
Heldigvis valgte de ’The New Way’, og det resulterede i Apps for Democracy – en konkurrence hvor Washington DC udlovede $50.000. Konkurrencen returnerede 47 iPhone-, Facebook- og webapplikationer med en anslået værdi på mere end $2.600.000. Det er resultatet af modet for at såsøtte et projekt uden at kende resultatet på forhånd (the big ‘?’ i ovenstående ligning).
Som det er tilfældet med NYC Data Mine, er der altså meget at hente for offentlige institutioner ved at sætte data fri og som belønning få tusindvis af borgere til at arbejde på at berige og visualisere datakilden.