Archive for the 'Mash-ups' Category

UK åbner for data

Tim Berners-Lee (altså ham, der opfandt www – udover Al Gore, selvfølgelig) har anbefalet den britiske regering at åbne for offentlige data. Det har man lyttet til, og i januar slog man dørene op for data.gov.uk efter et stykke tid i lukket beta. Her udviklere og designere kan tilgå data fra et væld af kilder.

Læg mærke til kronen og taglinen “HM Government” – der er ikke meget græsrod over englændernes approach.

Nyd denne visualisering af trafik-flows over hele England. Kvaliteten af vidoen er lidt håndholdt, men det er smukt lavet og viser potentialet i fri data.

Data.gov.uk Traffic Visualisation Slides from ItoWorld on Vimeo.

Apps for Democracy

I efteråret 2008 spurgte District of Columbia’s Office of the Chief Technology Officer iStrategyLabs, hvordan dc.gov’s Data Catalog – en database med offentlig data – kunne gøres brugbar for borgere, besøgende, virksomheder og statslige institutioner i Washingtin, DC.

iStrategyLabs stod overfor at skulle vælge mellem to veje:

’The Old Way’ – Web 1.0
Bruge et par millioner dollars over et par år på at udvikle et halvdårligt produkt.

’The New Way’ – Web 2.0
Åbent API (datakilde) + teknisk talent blandt borgere + belønning af borgere = ?

Heldigvis valgte de ’The New Way’, og det resulterede i Apps for Democracy – en konkurrence hvor Washington DC udlovede $50.000. Konkurrencen returnerede 47 iPhone-, Facebook- og webapplikationer med en anslået værdi på mere end $2.600.000. Det er resultatet af modet for at såsøtte et projekt uden at kende resultatet på forhånd (the big ‘?’ i ovenstående ligning).

Som det er tilfældet med NYC Data Mine, er der altså meget at hente for offentlige institutioner ved at sætte data fri og som belønning få tusindvis af borgere til at arbejde på at berige og visualisere datakilden.

Se alle de fantastiske applikationer på Apps for Democracy’s Application Directory.

New York sætter standarden

New York har valgt at satse på, at mash-uppers og andre dygtige og inspirerede borgere kan bruge byens data til mere, end hvad bystyret selv kan finde på. Man har derfor givet adgang til mængder af data om byen, dens mennesker og dens virksomheder på NYC Data Mine. data kan fremfindes og hentes som XML.

Og hvad får man så ud af det? Det kan man se på NYC BigApps. En konkurrence og adgang til kvalitetsdata fra myndighederne inspirerede new yorkere til at trække i mash-up-tøjet og forvandle kedelige data til fremragende apps til web og mobiltelefoner. Applikationer, der giver overblik, hjælper til at træffe valg og som øger transparensen.

Vinderen blev en meget rost vejviser til New York kombinerer byens geografiske data med mobilen gps, kompas og kamera. Tredjepladsen er spændende i disse frit-valgs-tider: Den indtages af et website, som lader brugeren sammenligne skoler i New York ud fra et væld af parametre. Sidstnævnte er rigtig meget bedre, enklere og kønnere, end f.eks. sundhedskvalitet.dk, hvor danskerne kan sammenligne sygehuse. Og ganske givet billigere.

Noget tyder på, at staten blot skal sikre kvaliteten og tilgængeligheden af data, så skal borgerne nok selv omsætte den til redskaber, der passer til de aktuelle behov.