Webdesignerdepot har samlet 50 fede eksempler på datavisualiseringer. Disse designs skal ses og nydes, ikke forklares, så der skal ikke lyde mere ordgøgl herfra.
Desværre havde jeg ikke mulighed for at deltage i ODIS – Offentlige Data I Spil – 4. februar (skamfuldt… jeg har det ikke godt med det), men følger naturligvis debatten. ODIS-initiativet fra IT- og Telestyrelsen er et vigtigt og aktuelt initiativ, som man ikke kan rose nok – og belyser på mange måder udfordringerne i Danmark. Hvilket vist også var idéen.
På Version2 beskrives vinder-idéerne i ODIS’ idé-konkurrence. Når det nødvendigt at udskrive en idé-konkurrence om visualisering og mash-ups, så viser det netop, at Danmark er bagud på datafronten, og det er måske den vigtigste erkendelse, som konkurrencen har fostret. Groft sagt: Idéen om en toilet-applikation er sig selv intet værd, mens besværet med at få fat i data fortæller en vigtig historie:
I artiklen på Version2 beskrives, hvordan ophavskvinden til vinderidéen ikke kunne få udleveret information om, hvor offentlige toiletter i København findes. Om Københavns Kommune har følt, at offentlige toiletter er et muligt terror-mål, eller hvad grunden nu har været, oplyses ikke – men åbenbart føler myndighederne et meget stort ejerskab over selv de mest trivielle data. Denne holdning skal ændres, hvad ODIS har gjort sit for.
At belønne idéer i sig selv er godt, men ingen løsning. En idé er netop blot en idé, og den kræver politik, ressourcer og argumentation for at blive til en reel løsning. Og lige pludselig står vi med et klassisk, offentligt IT-projekt med al hvad deraf følger af omkostninger, agendaer og – af og til – skandaler.
Reel innovation og værdiskabende applikationer og mash-ups opstår som resultat af en bottom-up-proces, der starter med data. Idéen fostres af de tilgængelige data og omkostninger er lave fordi data allerede er der og ikke kræver integrationer og samarbejde mellem myndigheder.
Problemet er, i mine øjne, at ønsket om frigivelse af data ikke kommer fra toppen. Gode kræfter i IT- og Telestyrelsen gør hvad de kan, men vi skal højere op. USA rykkede hurtigt og pludseligt, da præsidenten himself dekreterede fri adgang til data og smed ressourcer efter projektet. Vi har brug for at ministre udsteder disse dekreter uden at kende idéerne og uden at efterspørge en cost-benefit-analyse eller en garanti for succes. Og uden at bestemme, hvad det endelige produkt kan eller gør.
Det starter med data. Og det starter med en lodret ordre ovenfra om at åbne op.
I efteråret 2008 spurgte District of Columbia’s Office of the Chief Technology Officer iStrategyLabs, hvordan dc.gov’s Data Catalog – en database med offentlig data – kunne gøres brugbar for borgere, besøgende, virksomheder og statslige institutioner i Washingtin, DC.
iStrategyLabs stod overfor at skulle vælge mellem to veje:
’The Old Way’ – Web 1.0
Bruge et par millioner dollars over et par år på at udvikle et halvdårligt produkt.
’The New Way’ – Web 2.0
Åbent API (datakilde) + teknisk talent blandt borgere + belønning af borgere = ?
Heldigvis valgte de ’The New Way’, og det resulterede i Apps for Democracy – en konkurrence hvor Washington DC udlovede $50.000. Konkurrencen returnerede 47 iPhone-, Facebook- og webapplikationer med en anslået værdi på mere end $2.600.000. Det er resultatet af modet for at såsøtte et projekt uden at kende resultatet på forhånd (the big ‘?’ i ovenstående ligning).
Som det er tilfældet med NYC Data Mine, er der altså meget at hente for offentlige institutioner ved at sætte data fri og som belønning få tusindvis af borgere til at arbejde på at berige og visualisere datakilden.
Se alle de fantastiske applikationer på Apps for Democracy’s Application Directory.
New York har valgt at satse på, at mash-uppers og andre dygtige og inspirerede borgere kan bruge byens data til mere, end hvad bystyret selv kan finde på. Man har derfor givet adgang til mængder af data om byen, dens mennesker og dens virksomheder på NYC Data Mine. data kan fremfindes og hentes som XML.
Og hvad får man så ud af det? Det kan man se på NYC BigApps. En konkurrence og adgang til kvalitetsdata fra myndighederne inspirerede new yorkere til at trække i mash-up-tøjet og forvandle kedelige data til fremragende apps til web og mobiltelefoner. Applikationer, der giver overblik, hjælper til at træffe valg og som øger transparensen.
Vinderen blev en meget rost vejviser til New York kombinerer byens geografiske data med mobilen gps, kompas og kamera. Tredjepladsen er spændende i disse frit-valgs-tider: Den indtages af et website, som lader brugeren sammenligne skoler i New York ud fra et væld af parametre. Sidstnævnte er rigtig meget bedre, enklere og kønnere, end f.eks. sundhedskvalitet.dk, hvor danskerne kan sammenligne sygehuse. Og ganske givet billigere.
Noget tyder på, at staten blot skal sikre kvaliteten og tilgængeligheden af data, så skal borgerne nok selv omsætte den til redskaber, der passer til de aktuelle behov.
Ja, det gør det faktisk. Tjek denne musikvideo fra Röyksopp, instrueret af Ludovic Houplan og Hervé de Crécy:
Remind Me from Röyksopp on Vimeo.
Videoen vandt MTV Music Awards 2002 for bedste video.
Jeg vil lige anbefale en bog af én af de største infographics-designere nogensinde: Edward Tuftes smukke og inspirerende værk, Visual Explanations. Det er en klassiker og en smuk én af slagsen.
Tufte har i øvrigt – blandt mange andre ting – rådgivet NASA om, hvorledes man klart og tydeligt kommunikerer data og minimerer chancen for misforståelse. Rygtet vil vide, at han lykkedes med at forbyde brugen af Powerpoint, da han mener, at Powerpoint er et elendigt format til præsentation af data, som faktisk kræver stillingtagen. Og manglende stillingtagen var én af faktorerne i rumfærgen Challengers eksplosion i 1986.
FLUflux er et projekt, der visualiserer effekterne af sygdomme som SARS, H5N1 og H1N1 ud fra tre kvantitative datasæt; statistik over sygdommenes udbredelse, data over international rejseaktivitet og antal arkiverede nyheder og blog posts om SARS, H5N1 og H1N1. Det er et lækkert eksempel på, hvordan man kan blande forskelligartede datasæt og skabe ny viden – og oven i købet i en interaktiv form, hvor vi alle kan lege med og sammensætte vores del af virkeligheden.
..forudsat at kilden er troværdig.
Jeg elskerjournalisten og informationsdesigneren David McCandless super blog, informations is beautiful, hvor han fylder mig med stærke billeder af, hvad der sker og hvordan det hele hænger sammen.
Se blot på hans nyeste eksempel: Hvem har givet hvad til Haiti – og hvor meget var det egentlig for dem? eller hans poster om hvor stor ramasjang vi egentlig bør lave pga. H1N1 eller for den sags skyld kønsfordelingen på nettet.
David reflekterer rigtig meget over, hvordan han kan gøre verden mere tilgængelig med sine infographics. Noget er spas og andet er dybt alvorligt – men de mange visuelle indfaldsvinkler gør problematikkerne tilgængelige og klar til at blive processeret og diskuteret. Og det er vel dét, man som samfundsborger har en pligt til.
Art Director Nicholas Felton gør sit liv op i tal! Men ikke nok med det. Han gør de tørre tal spændende og appellerende ved at pakke dem ind i funky visualiseringer. Her er et eksempel fra hans Personal Annual Report 2008:
Data er fantastisk, når den bliver præsenteret gennem lækre visuelle designs. Det kan gøre den mere levende og tilgængelig for en målgruppe, der ikke i udgangspunktet tænder på tal. Mere af det.
…denne blog er til jer. Vi er rigtig mange mennesker med en hang til web, til datavisualisering, til design og til innovation, som ønsker os at komme i lag med de enorme mængder information, I ligger inde med.
Det er data, der beskriver sammenhænge, tilstande og forandringer i det danske samfund, men som er stort set umulige at komme i nærheden af for almindelige mennesker. Jeres formidling er kringlet, indadvendt og – ja – lidt kedelig.
Vi vil gerne hjælpe. Følg med her og få idéer og inspiration til, hvordan I kan åbne for sluserne og lade data strømme ud til de hundredevis af meget dygtige mash-up’ers, som ikke kan vente med at sætte dem sammen på nye måder.
Vi håber på at høre fra jer.